Tal om mobning

statistik

former for mobning


Vidste du?11%af eleverne i folkeskolen har oplevet at blive mobbet inden for den seneste tid.Kilde: Børnerådet

Mobning er, når ens grænser igen og igen bliver overskredet. Når de andre ikke holder op, selvom man siger stop. Og det står på gennem længere tid.

Hver femte elev i  folkeskolen har oplevet mobning

22.06 2016

I folkeskolen angiver hver femte elev, at de har oplevet mobning på egen krop. Det viser Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings nye analyse af tallene fra den anden trivselsmåling i folkeskolen, der er gennemført i foråret 2016. Dermed er der sket et lille fald i andelen af elever, der angiver, at de har oplevet mobning siden den første trivselsmåling i 2015.

Færre elever angiver at de er blevet mobbet "Meget tit", "Tit", En gang i mellem" eller "Sjældent". 20 procent af eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen angiver, at de har oplevet mobning i trivselsmålingen 2016. Det er et fald på fem procentpoint i forhold til målingen i 2015, hvor 25 procent af eleverne angav, at de havde oplevet mobning.

Der er fortsat flere elever på mellemtrinnet (4.-6. klasse) end i udskolingen (7.-9. klasse), der angiver at have oplevet mobning. Tallene viser imidlertid, at det særligt er på mellemtrinnet, at der er sket et fald i andelen af elever, der angiver at have oplevet mobning.

"Jeg er glad for, at færre elever i år oplever at blive mobbet i folkeskolen. Men vi er langt fra i mål. Bare ét enkelt tilfælde af mobning er ét for meget. Mobning har store konsekvenser for det enkelte barn og kan sætte mærker for resten af livet. Mobning kræver derfor en helt særlig opmærksomhed. I samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet og med Mary Fonden som faglig sparringspartner har jeg derfor taget initiativ til en aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning," siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.


                                   Figur 1. "Er du blevet mobbet i dette skoleår?" procent, 4.-9. klasse


Andsvarlig for denne side er Mathias Almroth Andersen

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang