Gode råd

Seks gode råd hvis dit barn bliver mobbet i skolen

Det er aldrig dit barns skyld, hvis det bliver mobbet. Få de bedste råd mod mobningen her.

3. Tag kontakt til skolen

I skal være flere voksne, der danner en alliancering omkring barnet til at beskytte det - også helt konkret i skolen, for eksempel i det mobbe-farlige tidspunkt fra klokken ringer til timen går i gang.

Desuden er lærerne de eneste, der kan gøre noget der, hvor mobningen foregår.

4. Kontakt eventuelt andre forældre i klassen

Det er bedst at kontakte andre forældre, hvis du kender dem godt.

Og kontakt ikke nødvendigvis forældrene til de børn, der deltager i mobningen, men nogen du kan bede om hjælp og støtte til at ændre mobbemønstrene i klassen.

1. Vær glad for, at dit barn siger det

Regel nummer et er nemlig, at et barn aldrig skal gå og bakse alene med smerten ved at blive systematisk forfulgt, drillet eller holdt uden for fællesskabet.

Det har brug for dig og andre voksne til at få vendt situationen.

2. Mobning aldrig er barnets egen skyld

Mobning opstår i fællesskaber, der mangler noget at være fælles om.

Så begynd ikke at afhøre barnet med spørgsmål som 'hvad har du selv gjort?', men lyt i stedet til dets oplevelser og følelser.

5. Giv tid

Der er brug for en massiv indsats for at sluse dit barn godt ind i klassen igen.

Hvis et barn er røget ud af fællesskabet, svarer det lidt til en ny indkøring, ligesom da det startede i skole eller børnehave i sin tid.

Men hold øje med, om lærerne iværksætter undervisningsprojekter og sociale aktiviteter, som opbygger og understøtter sammenholdet i klassen. Der skal være fremdrift.

6. Plan B: Overvej at skifte skole

Hvis mønstrene bliver ved, og du kan se, at der ikke sker noget aktivt fra skolens side, så overvej, om dit barn har bedre af at skifte skole.

Vær ikke bange for, at nissen flytter med. Nissen sidder ifølge forskningen oftest på klassen, ikke på barnet.

Men vid, at det er et nederlag for alle, hvis en flytning bliver nødvendig, både for dit eget barn og den gamle klasse. Alle vinder, hvis I sammen vender mobbemønstrene i klassen.

Gode råd til tilskuerne

Tilskuere til mobning kan blive en ''ridder'', hvis de aktivt modarbejder mobning. Det kan være ved at trøste den, der bliver mobbet, eller ved at sige direkte fra over for den, der mobber. På en skole i Sydsjælland tog børnene hurtigt begrebet til sig og inddelte ordningen i tre underkategorier:

En "mimimumsridder" ringer efter skole til den, der er blevet mobbet, og giver sin støtte. Det stopper ikke mobningen, men det bryder den isolation, det mobbede barn føler sig fanget i.

En ''midt-imellem-ridder'' tør ikke selv bryde ind, når mobningen står på, men går til en voksen og fortæller, hvad der foregår. Eller trøster åbenlyst sin mobbede klassekammerat.

''Maksimum-ridderen'' bryder direkte ind over for mobningen, fx ved at råbe ''Stop!'' eller spørge mobberne ''Hvad laver I?''

For at introducere ridderordningen i klassen kan din lærer udnævne en ridder for en dag. Alle skal prøve at sige fra på andres vegne over for noget, de synes er uacceptabel opførsel.

Kilde: Klassens tid - DR

7 kærlige råd til dig, der bliver mobbet 

Mobning skyder dit humør i sænk og kan i værste fald gøre din hverdag til et helvede. Men det er heldigvis muligt at sætte en stopper for mobberiet. Læs med og få råd til, hvor du kan få hjælp, og hvordan du passer på dig selv.

Mange skammer sig over at blive mobbet. De føler, at det er deres egen skyld, og oplever det som et nederlag at bede om hjælp. Men du skal vide, at du langt fra er den eneste, der bliver mobbet, og at mobberi aldrig er din egen skyld.

Mobning kan - og skal - stoppes.

Første skridt er at åbne op og fortælle om det. Også selvom det gør ondt. Mobning er ikke et problem, du skal klare alene.

Få hjælp til at sætte en stopper for mobberiet og få en bedre hverdag med vores råd.

1. Tal med dine forældre om problemet

Måske synes du, at det er svært at fortælle dine forældre, at du bliver mobbet. Men gør det alligevel. De vil helt sikkert gerne hjælpe dig. Hvis du er i tvivl om, hvordan du rækker ud, så læs guiden: Sådan taler du med dine forældre om svære ting.

2. Fortæl din lærer om mobberiet

Det er vigtigt, at lærerne på skolen ved, at du bliver mobbet, så de kan gøre noget ved problemet. Du skal vide, at der er stort på fokus på at stoppe mobning i skolerne, og lærerne vil gerne hjælpe dig.

Hvis du synes, at det er svært at tale alene med din klasselærer, kan det være en god idé at tage dine forældre eller en ven med.

På mange skoler og uddannelsessteder er der også sundhedsplejersker og skolepsykologer, som kan være gode at tale med. Læs mere om det i guiden: Sådan kan du få hjælp på din skole eller uddannelsessted

3. Øv dig i at stoppe negative tanker.

Mange bebrejder sig selv, at de bliver mobbet. Men det er aldrig din skyld. Du er ikke grim, fordi andre siger det. Er du begyndt at tale grimt til dig selv? Så læs også vores 3-trins guide til, hvordan du kan udfordre negative tanker om dig selv.

4. Vær god ved dig selv

Husk at være din egen bedste ven. Gør noget, som du godt kan lide og gør dig i godt humør, så kan mobningen glide lidt i baggrunden en gang imellem.

5. Mød andre unge

Vejen til at falde i snak med andre er kortere, når I er fælles om noget. Der er over 100.000 klubber og foreninger i Danmark, så mulighederne er mange. Find ud af, hvad du har lyst til, og søg efter tilbud i nærheden af dig. En god mulighed er også at tjekke din lokale ungdomsskole og se, hvad de tilbyder.

Vil du gerne gøre noget for andre, kan du måske finde et frivilligt arbejde hos Ungdommens Røde Kors.

6. Få hjælp på nettet

Problemer bliver altid lettere at bære, når du deler dem med andre. På nettet findes mange steder, hvor du kan få hjælp. Du kan eksempelvis skrive til Mindhelpers brevkasse eller tjekke vores liste over hjælpetilbud til unge.

7. Få mere viden om mobning

I artiklen Værd at vide om mobning kan du læse meget mere om mobning.

Kilde: Mindhelper

Ansvarlig for denne side: Ken Graversen.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang